Pasningsvejledning for Korthalet Opossum

1. Dyreart

Korthalet opossum (Monodelphis domestica)

2. Fuldvoksen størrelse

Længden (uden hale) er 12-20 cm, og vægten er ca. 60-150 g. Hanner er lidt større og kraftigere end hunner.

3. Forventet levealder

Korthalet opossum bliver typisk 3-4 år, men ses i fangenskab at kunne blive op til over 6 år.

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Korthalet opossum lever solitært, er nataktiv (i fangenskab dog også af og til vågen om dagen), og sover om dagen i hulrum i træer, klippesprækker, forladte boer og andre skjul. De opholder sig mest oppe i træerne, men kommer til tider også ned på jorden for at søge føde og flytte sig mellem træer.

De skal holdes i et stort bur/terrarium på minimum H100 x D50 x B100 cm for ét individ, indrettet med rigeligt klatremuligheder (grene, platforme) og skjul (hule træstubbe, barkstykker, sten o.l.). Derudover skal der være minimum 1 redekasse foret med hø, halm, evt. neutralt toiletpapir. Bundlaget skal være af træflis, spagnum, spåner, gerne blandet med blade, så der er gode muligheder for at rode i det.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

De holdes fint ved stuetemperatur, gerne med et par graders variation over døgnet (koldest om natten). Luftfugtigheden bør være mindst 50-60 % i anlægget. Foderrester og ekskrementer fjernes, og frisk vand gives dagligt. Korthalet opossum kan med lidt træning lære at benytte en affaldsbakke med lidt kattegrus. Tjek og tøm jævnligt redekassen og andre skjul for letfordærvelige foderrester. Bundlaget skiftes efter behov, så en god hygiejne altid opretholdes. Efter grundig rengøring kan i området omkring redekassen efterlades lidt ekskrementer, så lidt duftstoffer efterlades; dermed mindskes stress hos dyrene.

6. Stimulering og behov for motion

Korthalet opossum bliver let stereotyp (gentagen adfærd) ved manglende aktivering og stimuli, hvilket er et typisk tegn på mistrivsel. Det er derfor meget vigtigt at give dyret et rummeligt og stimulerende anlæg med masser af aktiviteter. Gem også føden rundt omkring (både oppe, nede og nedgravet), så det skal bruge tid, kræfter og lugtesansen på at søge efter det. Variér fødeemnerne og veksl mellem emner udskåret i forskellige størrelser, så dyret udfordres med at håndtere og bearbejde det.

Ved regelmæssig håndtering fra helt unge kan de blive meget tamme og være trygge ved håndtering. Træning kan desuden være en stimulerende aktivitet for dyret og være en fordel for begge parter. Korthalet opossums klatrer i naturen en hel del, og det er derfor meget vigtigt, at anlægget har rigeligt med klatremuligheder.

7. Fodring

Korthalet opossums naturlige føde består af hvirvelløse dyr, frøer, krybdyr, mindre pattedyr, ådsler samt frugt og grønt. De er dygtige jægere og kan nedlægge dyr på deres egen størrelse. Føden findes primært ved hjælp af lugtesansen. Grundkosten skal være kattetørfoder/proteinrigt universalfoder suppleret dagligt med kød, mus, hårdkogt æg, hvirvelløse dyr, og lidt frugt og grønt. Sørg for at fodre varieret. Et vitamintilskud i pulverform strøs ud over foderet. Der skal altid være rigeligt frisk vand tilgængeligt (tjek evt. flere gange dagligt), da dyrene let kan dehydrere og svækkes ved væskemangel. De kan hurtigt lære at bruge en drikkeflaske.

8. Sociale behov

Korthalet opossum lever i naturen alene og mødes kun med artsfæller i yngletiden. De kan blive særdeles aggressive over for artsfæller, i værste fald med fatal udgang. Grundet deres stærktterritorielle natur skal de holdes alene i deres anlæg, bortset fra i parringstiden, hvor han og hun sættes sammen under opsyn.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

I meget gunstige omgivelser kan korthalet opossum få op til 5-6 kuld årligt (dog typisk færre) med en kuldstørrelse på 3-14, men normalt 5-8 unger. Hunners brunst og ægløsning stimuleres tilsyneladende via specielle duftstoffer fra en han, og brunsten varer typisk 3-12 dage. En uges tid forinden parringsforsøg anbefales at lade parrets to anlæg stå side om side, så de kan lugte hinanden. Ved parringsforsøg sættes hannen ind til hunnen i max 2 uger under skarp overvågning, og de skal skilles ad ved alvorlige konflikter. Parringsseancen kan dog ofte virke noget voldsom med bid og jagt. Derfor er det vigtigt, at anlægget er stort med mange grene, flugt- og skjulemuligheder og minimum 2 redekasser. Efter parringsforsøg er det vigtigt, at hunnen har en redekasse med plads til alle unger. Redekassen kan fores med lidt hø og halm, mens der også skal være rigeligt ekstra redemateriale tilgængeligt, så hunnen også kan fore reden selv. Drægtighedsperioden er 14-15 dage. Moderen og ungerne skal have helt ro efter fødslen, da hun ellers kan finde på at æde dem. På trods af at korthalet opossum er et pungdyr, har hunnen ingen pung på maven til at bære afkommet i. Ungerne fødes dog, som hos alle pungdyr, relativt underudviklede. De er ca. 1 cm lange og vejer kun ca. 0,1 g. De nyfødte unger kravler op til en dievorte på moderens bug og hæfter sig fast herpå (vorterne svulmer op) de næste to uger, hvorfra de videreudvikler sig. Herefter følger en periode, hvor ungerne opholder sig i reden, mens moderen fra tid til anden er ude at søge efter føde. Omkring 3-ugers-alderen vokser pelsen ud, i 4- ugers-alderen åbnes øjnene, og herefter begynder ungerne så småt at indtage fast føde. Moderen kan ses at bære rundt med nogle unger på ryggen, mens hun søger føde. Som 7-9 uger gamle fravænnes ungerne, hvorefter de kan skilles fra moderen. I senest 3-måneders-alderen skal de skilles fra moderen, da der ellers kan opstå alvorlige konflikter, som stresser alle parter. I ca. 4-6- måneders-alderen bliver ungerne kønsmodne.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Typiske sygdomstegn er nedsat aktivitet, passivitet og manglende/nedsat appetit. Opsøg da en dyrlæge, der har viden om og erfaring med arten.

Øvrige informationer

Korthalet opossum (Monodelphis domestica) findes i det centrale og østlige Sydamerika typisk i tørre områder, busklandskab og landbrugsområder, men også græsenge, skove og ved bebyggelse. I bl.a. Brasilien sætter folk pris på arten i deres hjem, da den effektivt fanger skadedyr. Foto: Phil Myers

Slutblok

Udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse (www.dyrenesbeskyttelse.dk) i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning – Foreningen for Exotiske Pattedyr (www.aber.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr

den 2.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.