Pasningsvejledning for Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin
1. Dyreart
Afrikansk hvidbuget/firetået (dværg/pygmæ) pindsvin (Atelerix albiventris)
2. Fuldvoksen størrelse
Dette pindsvin bliver 15-25 cm langt og vejer ca. 300-900 g. Hunnerne er typisk større end hannerne.
3. Forventet levealder
I naturen lever pindsvinet som regel ikke mere end 3 år. I fangenskab bliver de typisk 6-10 år.
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Pindsvinet er nataktivt og lever solitært. I fangenskab kan de dog med visse hensyn og bør holdes flere sammen. De sover om dagen i mørke hulrum, og reden fores med bl.a. blade og græstørv.
Disse pindsvin holdes bedst i et terrarium, der er åbent oventil for at sikre tilstrækkelig ventilation. Et tremmebur skal sikres mod træk, og rumtemperaturen skal være stabil. Anlægget skal være rektangulært med mindst 1 m2 pr. individ, men gerne større. Som bundlag skal bruges støvfrit materiale, f.eks. jord, ugødet spagnum, støvfri spåner, træflis og bark (gerne en blanding), og i et tykt lag, så de kan snuse og rode rundt heri. Hvert individ skal have skjul (trærødder, sten, træstumper, hule stammer, rør, redekasser), helst flere forskellige. Som redemateriale gives halm, hø, tørre blade, smågrene, tørv m.v. De sovende pindsvin må ikke forstyrres om dagen, da det stresser dem.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Pindsvin er meget følsomme over for træk og kulde, hvorfor anlægget skal sikres herimod. De må ikke stå i direkte sollys uden skjulemuligheder. Temperaturen skal være 20-29 °C. Lavere og højere temperatur kan udløse dvale eller en dvalelignende tilstand, hvor dyrenes aktivitet og fødeindtag kraftigt reduceres. Dvaletilstanden har tilsyneladende ikke nogen betydning for dyrets trivsel og formeringsevne, hvorfor den bør undgås ved at give tilstrækkeligt føde og holde den anbefalede temperatur.
Foderrester og ekskrementer fjernes, og frisk vand (på flaske, hvis de er vænnet hertil, ellers i en tung skål) gives dagligt, helst når dyret er vågent, så det ikke forstyrres. Bundlaget skiftes efter behov afhængigt af typen. Efter rengøring vil pindsvinene ofte smøre burets inventar og sig selv ind i eget spyt.
6. Stimulering og behov for motion
Gem fødeemner forskellige steder og nedgrav dem, så deres lugtesans stimuleres, og de aktiveres med at søge, rode og grave efter dem. Sten, rødder og træstumper kan med et tykt bundlag stimulere dem til at grave skjulesteder herunder. Pindsvinet er meget aktivt, tilbagelægger i naturen ofte flere kilometer på en nat og kan bevæge sig hurtigt. Deres behov for motion tilgodeses ved et stort grundareal, og smågrene, træstumper, rødder og sten, som dyrene nødsages til at klatre på, f.eks. for at få fat i fødeemner. Tamme individer kan tages ud under opsyn, så de kan undersøge nye ting. Pindsvin (aldrig sovende) løftes forsigtigt med skålformede hænder.
7. Fodring
Pindsvinet har brug for en varieret kost med en daglig blanding af god kvalitets universalfoder og evt. kattetørfoder (max 12 % fedt, min 30 % protein, fiberindhold ca. 10 %), kød, mus, insekter, regnorme, melorme, voksmøllarver og hårdkogt æg. Som supplement kan gives lidt vasket frugt (f.eks. æble, banan, pære, blomme, mango, jordbær) og kogte grøntsager (gulerødder, kartofler, ærter, majs og bønner). Avocado, mælk og mælkeholdrige produkter må aldrig gives, da pindsvinene ikke kan tåle det, og (poppede) ris og korn, som ses i visse “pindsvinefoder”, frarådes på det kraftigste. Sød frugt, rosiner og figenstykker må kun gives som godbid. Vitaminer gives i pulverform i foderet. Pindsvinene skal altid have adgang til foder og vand. Specielt må dette aldrig løbe tør hos diegivende hunner, da de ellers kan finde på at æde ungerne.8. Sociale behov
I naturen lever pindsvinene typisk alene. De kommunikerer med hinanden primært via lugt og lyd (bl.a. brummen, grynt og “kvidren” hos veltilpasse individer, og fnys, hvæs og skrig hos aggressive/utilpasse individer). I fangenskab kan hunner dog ofte holdes sammen. Voksne hanner, der er fremmede for hinanden, vil højst sandsynligt slås og kan ikke holdes sammen i mindre anlæg, mens hanner, der er opvokset sammen, kan holdes i ungkarlegrupper uden hunner. Det er altid vigtigt at holde øje med, om parret/gruppen trives, og hvis ikke skal man være klar til at skille dem ad i hvert deres anlæg. Holdes et pindsvin alene, skal det på anden vis have social kontakt med en artsfælle (f.eks. ved et opdelt anlæg), så det har mulighed for at udvise naturlig social adfærd uden at skade modparten eller selv komme til skade.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Disse pindsvin yngler i naturen hovedsageligt i regnsæsonen med typisk 1-2 kuld om året, men de er yngledygtige året rundt. Den optimale alder for hunnens første parring er knap et år (mindst 6 måneder); ældre hunner kan være svære at avle på. Hannen skal fjernes fra hunnen senest to uger efter parring. Hunner med unger skal have helt ro, da de ved forstyrrelser stresses og i værste fald æder deres unger. Drægtighedsperioden er ca. 30 dage, og kuldstørrelsen er 2-10 (typisk 4-5 unger). De nyfødte, blinde unger med en vægt på ca. 10 g er dækket af en tynd membran, der beskytter moderen mod deres bløde pigge, som bliver hårdere allerede et par timer efter fødslen. Øjnene åbnes efter et par uger, hvorefter aktiviteten stiger. I 6-ugers-alderen fravænnes de, og de bør fjernes fra moderen i 7-8-ugers-alderen. Ungerne bliver kønsmodne i 2-3- måneders-alderen.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Det første år kan pindsvinet tabe og udskifte sine pigge et par gange, og her kan dyret klø sig, hvilket er normalt. Et bad i lunken kamillete kan evt. lindre kløen. Som voksen taber de sjældent piggene, men sker dette i stor grad, er det et sygdomstegn, og dyrlægen bør opsøges. Pindsvinet kan let blive overvægtigt, så sørg for at give en varieret kost uden mange fedende og sukkerholdige fødeemner. Disse pindsvin kan angribes eller være bærere (uden synlige tegn) af svamp, som kan smitte til mennesker. Det kan være svært for mennesker at slippe af med det, når man først er smittet, så det anbefales at få dyret tjekket hos dyrlægen.
Øvrige informationer
Afrikansk hvidbuget dværgpindsvin (Atelerix albiventris). Her i naturlig farve, men den findes i mange varianter i fangeskab. Arten er vidt udbredt i Afrika omkring ækvator typisk på mere åbne og tørre områder som savanne, græs- og busksletter samt afgrøder. Den er ikke truet i naturen. Foto: Jesper Petersen
Slutblok
Udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse (www.dyrenesbeskyttelse.dk) i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning – Foreningen for Exotiske Pattedyr (www.aber.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 2.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.