plejemidler-pelspleje-til-gnaver

Pelspleje kaniner

De fleste kaniner med normal, kort pels, der opholder sig i bur – ude som inde – vil typisk ikke have det store behov for pelspleje. Det klarer de selv. Anderledes ser det ud med langhårede kaniner som f.eks. Teddy kaniner, der kan have behov for hjælp til at holde pelsen, så ikke den filtrer sammen med smerter til følge.

Nogle kaniner kan godt lide at blive børstet – og det kan være en måde at være social med sin kanin på. Indendørs kaniner, der ved et uheld har ligget på efterladenskaber og sovet, kan også trænge til et bad for ikke at lugte, men det bør kaninen være vænnet til fra unge, da den ellers vil blive stresset i situationen.

Til gengæld bør kaniner i bur jævnligt få tjekket deres negle og tænder for at sikre, at de ikke vokser uhensigtsmæssigt meget. Tænderne kan typisk holdes nede med mineral- eller kalksten, men der kan være genetiske årsager til, at tænderne alligevel vokser mere, end kaninen selv kan klare at slibe. I så fald kræver det en tur forbi dyrlægen. Neglene kan du til gengæld klippe selv med en neglesaks til gnavere. Det er ikke meget anderledes end at klippe kløer på hunde – blot i mindre format. Pas på ikke at klippe for meget af og rådfør dig eventuelt med en dyrlæge første gang, kløerne skal klippes. I naturen graver kaniner en del, hvilket holder kløerne nede, men det har de ikke de samme muligheder for i bur.

Pelspleje marsvin

Korthårede marsvin vil typisk ikke kræve den store pelspleje, men kan indimellem trænge til et bad. Det er vigtigt at vænne marsvinet til at komme i bad, helt fra det er unge, så ikke det voksne marsvin bliver stresset i en uvant situation.

Langhårede marsvin kan have behov for jævnlige bade og kæmning af pelsen, så ikke den filtrer sammen, hvilket kan være smertefuldt. Er skaden sket, kan det ofte være bedre at klippe det sammenfiltrede pels helt af end at forsøge at udbedre skaden med en kam.

Marsvin i bur kan have behov for negleklipning. Neglene er umiddelbart nemme at klippe med en neglesaks til gnavere, men det er vigtigt, at du passer på blodårerne i neglene, så ikke du klipper for langt ind. Rådfør dig eventuelt med en dyrlæge første gang.