hundefoder-maerker

Vælg det rigtige hundefoder

Du får generelt, hvad du betaler for, når det kommer til hundefoder. Det betyder, at der typisk er mindre næring og flere fyldprodukter i discountfoder end i kvalitetsfoder, hvor indholdet af f.eks. kød – og dermed protein og næring – er væsentligt højere.

Alt det foder, der forhandles her på siden, er anbefalet af dyrlæger. Foderet kommer fra følgende producenter:

  • SPECIFIC
  • Hill’s
  • CARNILOVE
  • Eukanuba
  • ROYAL CANIN
  • Essential

Fælles for alle producenterne er, at der lægges vægt på ingredienser, som hunden har brug, uanset om der er tale om en hvalp, der netop er startet på tørfoder, en unghund eller en ældre hund. Derfor har alle producenter også forskellige varianter af foder, der netop er sammensat ud fra hundens alder og race.

Foder uden gluten og korn

Gluten bruges ofte som fyldprodukt i hundefoder, og det er der som sådan ikke noget farligt i, men der er heller ikke noget godt i det, da der hverken er protein eller næring i gluten. Det vil sige, at foder med et højt indhold af gluten vil have et lavere indhold af alle de sunde og gode ingredienser, som din hund har brug for.

Vælg et foder med et lavt indhold af gluten – eller gå hele vejen og vælg et foder uden gluten som f.eks. foderet fra CARNILOVE, der er helt korn- og glutenfri.

Foder til hunde med specielle behov

Én ting er at vælge gluten fra, noget helt andet er, hvis din hund har specielle behov, der skal tilgodeses i købet af foder. Nogle hunde har decideret foderallergi, hvilket betyder allergi over for visse af de ingredienser, der almindeligvis benyttes i foder, og derfor vil der kræves specialfoder. Andre hunde kan være syge med f.eks. gigt eller hjerte- eller tarmproblemer, hvilket også kræver et aktivt valg, når det kommer til foder. Rådfør dig eventuelt med din dyrlæge, inden du bestiller foder, hvis din hund er syg.